Dyr og planter i Den Dominikanske Republik
Da Columbus kom var der stort set ikke andre dyr end fugle, krybdyr og insekter. Siden har man fået tilføjet alle de almindelige bondegårdsdyr, men ude i naturen er det ikke vildere end på Columbus tid. Til gengæld ville han kunne genkende meget af plantelivet. Den Dominikanske Republik er et af de få caribiske lande, der har formået at holde fast ved sin oprindelige frodighed. Dels har man fredet de fleste træer, dels har man et stort genplantningssystem, hvor man opdyrker træer i frodige egne for at sætte dem ud over hele landet. Soldater bruges som gartnere, når de nu alligevel ikke er i krig.
Dyreliv
Fugle er det mest livlige dyreliv
Det mest vilde er vildsvin, der holder til i de fjernere bjergområder. Der er masser af firben, og i de fleste træer kan man se leguaner sidde og sole sig. Rotter blev indført af europæerne og blev så stor en plage, at man importerede burmesiske desmerdyr for at udrydde dem. Man overså bare, at desmerdyr sover, når rotter er vågne og omvendt, så i stedet kastede desmerdyrene sig over fugleunger og æg. I dag ses desmerdyret – mongoose – stadig i landskabet. Ved Lago Enriquillo finder man alligatorer.
Der er flere slanger på øen, bl.a. Hispaniola boan, men ingen giftige. Til gengæld skal man tage sig i aft for skorpioner. Der er også edderkopper, der kan bide fra sig, men de er ikke dødelige. Fuglelivet er knap så voldsomt som på andre caribiske øer, men der er rigeligt. Flere papegøje- og spættearter lever kun her. Der gælder Hispaniola-papegøjen, herunder nationalfuglen Palm Chat og Hispaniola spætten. Derudover finder man masser af pelikaner, fregatfugle, parakitter, trogonfugle og flamingoer.
Der er også pattedyr fra før Columbus, bl.a. den lille endemiske lille rotte, Hispaniolan solenodon. For ikke at glemme en lokal fugleedderkop, der har op til 2 cm lange hugtænder – de siger, at den er ufarlig for mennesker, men fortæl lige det til konen. Verdens mindste firben bor her også: dværggekkoen, Jaragua.
Havet
Den Dominikanske Republik har vand på tre af sine grænser og 1200 km kystlinie. Så hvad der måtte mangle af liv på landjorden, kompenseres der for i havet. Man skal kun lige putte hovedet få centimeter under vand, før en helt ny verden åbenbarer sig. Der er flotte tropiske saltvandsfisk. Koraller har gode vækstbetingelser i det varme vand med masser af lys. Øen er omgivet af tre store koralrev i nord: Ambrosierne, Sølvrevene og Navidad Revet. I Sølvrevet bryder hundreder af koralhoveder Atlanterhavet. Der er flere end 50 koralarter – nogle af dem er giftige, så rør dem ikke.
Et af øens største naturlige trækplastre er den meget store bestand af pukkelhvaler, der boltrer sig ud for Samana halvøen fra januar til marts. Stedet regnes for et af de bedste i verden til at betragte disse dyr. Pukkelhvalerne forlader i efteråret deres arktiske eller antarktiske vande for at tilbringe vinteren i tropiske farvand. De parrer sig og leger og springer op. De udstøder høje lyde, man kan høre hundrede af kilometer væk i vandet. Gerne sange, der varer i 10-15 minutter. De kan blive op til 19 meter lange og vejer 30-45 tons. Der kommer omkring 3000 af dem til området om vinteren.
Desuden finder man i havet den caribiske søko, lamantinen, og fire ud af verdens otte havskildpaddearter holder til ved øens bredder
Pigsnegle - Murex trunculus – af bløddyret kunne man udvinde farven purpur, som var forbeholdt kongelige klædedragter. Især i antikken var den særdeles eftertragtet og lå i værdi på linje med perler og guld. Der gik 12000 pigsnegle til 1,4 gram farvestof.
Muræenen gemmer sig i huler og grotter og kan blive op til 3 m lang. Den er aggressiv og bider, hvis den bliver angrebet. Det sker dog sjældent for mennesker. Den har ikke gifttænder, men det er slim og blod fra fisken kan give infektioner.
Søheste bliver op til 30 cm og lever tæt på kysterne, hvor de bruger deres hale til at holde fast i tang. Hunnen lægger sine æg i en lukket rugepose hos hannen.
Størst opmærksomhed er der om hvaler og delfiner. I øjeblikket er der en registreret bestand på 200 delfiner, 60 af dem holder til her permanent. De er fordelt på 26 arter, hvoraf de mest kendte er:
Kortluffet grindehval - globicephala macrorhynchus – (spansk: ballenas pilotos). Der er ikke tale om helt den samme grindehval, som vi kender fra Nordatlanten. Den er nemlig langluffet.
Øresvin – tursiops truncatus – (spansk: tursiones) er den mest kendte delfin, Flipper-typen. Det er dem, der ser ud til at grine hele tiden. De er blandt de største, kan blive 4 m lange og lever i grupper på 15-30. (Se svøm med delfiner under "Lidt let til Flyet".
Kaskelothvalen – Physeteridae – (spansk: cachalotes). Den kan måle op til 18 m og veje 57 tons. Den har verdens største hjerne, beskyttet af et hoved, der udgør næsten 1/3 af kropsvægten. Hovedet er fyldt med en særlig fin slags fedt, som man brugte til at fremstille stearinlys og medicin. Det engelske navn har den fået, fordi man troede, at olien var opmagasineret sperm, Vi kalder dem også spermacethvaler på dansk.
Der er flere slanger på øen, bl.a. Hispaniola boan, men ingen giftige. Til gengæld skal man tage sig i aft for skorpioner. Der er også edderkopper, der kan bide fra sig, men de er ikke dødelige. Fuglelivet er knap så voldsomt som på andre caribiske øer, men der er rigeligt. Flere papegøje- og spættearter lever kun her. Der gælder Hispaniola-papegøjen, herunder nationalfuglen Palm Chat og Hispaniola spætten. Derudover finder man masser af pelikaner, fregatfugle, parakitter, trogonfugle og flamingoer.
Der er også pattedyr fra før Columbus, bl.a. den lille endemiske lille rotte, Hispaniolan solenodon. For ikke at glemme en lokal fugleedderkop, der har op til 2 cm lange hugtænder – de siger, at den er ufarlig for mennesker, men fortæl lige det til konen. Verdens mindste firben bor her også: dværggekkoen, Jaragua.
Havet
Den Dominikanske Republik har vand på tre af sine grænser og 1200 km kystlinie. Så hvad der måtte mangle af liv på landjorden, kompenseres der for i havet. Man skal kun lige putte hovedet få centimeter under vand, før en helt ny verden åbenbarer sig. Der er flotte tropiske saltvandsfisk. Koraller har gode vækstbetingelser i det varme vand med masser af lys. Øen er omgivet af tre store koralrev i nord: Ambrosierne, Sølvrevene og Navidad Revet. I Sølvrevet bryder hundreder af koralhoveder Atlanterhavet. Der er flere end 50 koralarter – nogle af dem er giftige, så rør dem ikke.
Et af øens største naturlige trækplastre er den meget store bestand af pukkelhvaler, der boltrer sig ud for Samana halvøen fra januar til marts. Stedet regnes for et af de bedste i verden til at betragte disse dyr. Pukkelhvalerne forlader i efteråret deres arktiske eller antarktiske vande for at tilbringe vinteren i tropiske farvand. De parrer sig og leger og springer op. De udstøder høje lyde, man kan høre hundrede af kilometer væk i vandet. Gerne sange, der varer i 10-15 minutter. De kan blive op til 19 meter lange og vejer 30-45 tons. Der kommer omkring 3000 af dem til området om vinteren.
Desuden finder man i havet den caribiske søko, lamantinen, og fire ud af verdens otte havskildpaddearter holder til ved øens bredder
Pigsnegle - Murex trunculus – af bløddyret kunne man udvinde farven purpur, som var forbeholdt kongelige klædedragter. Især i antikken var den særdeles eftertragtet og lå i værdi på linje med perler og guld. Der gik 12000 pigsnegle til 1,4 gram farvestof.
Muræenen gemmer sig i huler og grotter og kan blive op til 3 m lang. Den er aggressiv og bider, hvis den bliver angrebet. Det sker dog sjældent for mennesker. Den har ikke gifttænder, men det er slim og blod fra fisken kan give infektioner.
Søheste bliver op til 30 cm og lever tæt på kysterne, hvor de bruger deres hale til at holde fast i tang. Hunnen lægger sine æg i en lukket rugepose hos hannen.
Størst opmærksomhed er der om hvaler og delfiner. I øjeblikket er der en registreret bestand på 200 delfiner, 60 af dem holder til her permanent. De er fordelt på 26 arter, hvoraf de mest kendte er:
Kortluffet grindehval - globicephala macrorhynchus – (spansk: ballenas pilotos). Der er ikke tale om helt den samme grindehval, som vi kender fra Nordatlanten. Den er nemlig langluffet.
Øresvin – tursiops truncatus – (spansk: tursiones) er den mest kendte delfin, Flipper-typen. Det er dem, der ser ud til at grine hele tiden. De er blandt de største, kan blive 4 m lange og lever i grupper på 15-30. (Se svøm med delfiner under "Lidt let til Flyet".
Kaskelothvalen – Physeteridae – (spansk: cachalotes). Den kan måle op til 18 m og veje 57 tons. Den har verdens største hjerne, beskyttet af et hoved, der udgør næsten 1/3 af kropsvægten. Hovedet er fyldt med en særlig fin slags fedt, som man brugte til at fremstille stearinlys og medicin. Det engelske navn har den fået, fordi man troede, at olien var opmagasineret sperm, Vi kalder dem også spermacethvaler på dansk.
Planteliv
Bayahíbe Rose, landets nationalblomst
Derhar flere end 5000 plantearter, heraf er mindst 1500 planter, der ikke vokser andre steder end på Hispanioloa (endemiske). Det er langt flere end på de fleste caribiske øer og skyldes de store højdeforskelle, der giver alle mulige slags vækstbetingelser. Der var langt flere planter, da europæerne kom, men de bragte rotter og geder hertil, der åd løs uden en økologisk tanke. Mange nye planter er kommet til fra Europa eller Afrika. Det gælder sukkerrør fra De Kanariske Øer, og den nok så karakteristiske kokospalme fra Afrika. Brødfrugttræet blev indført af den navnkundige kaptajn Bligh fra Bounty (ham med mytteriet). Han kom med planten fra Fiji for at ”brødføde” slaverne. Mangrovetræer vokser specielt på nordkysten og har uvurderlig betydning for bevarelsen af kyststrækningerne og fiskeriet. Maghonitræet har været brugt af indianerne til både og byggeri. I ørkenområderne vokser alle former for kaktus.
Den sjældne Bayahíbe Rose, Pereskia quisqueyana, vokser kun på sydøstkysten. Den sarte pinke sag blomstrer på en kaktus-busk. Den blev ved lov landets nationalblomst i 2011 og kan ses på pengesedlerne på 500 pesos.
Det afrikanske tulipantræ kan blive 15‑20 m højt og blomstrer med flotte orange tulipaner fra september til marts. Af andre blomstrende vækster kan nævnes: hibiscus, bougainvillea, jasmin, flamboyant, agaver, jacaranda, bregner, vandhyancinter, orkideer og papyrus.
Der er omkring 200 palmearter i landet. Den vigtigste er Kongepalmen - Palme Real, som er endemisk og blev brugt af indianerne til hytter og kanoer. Den er karakteristisk ved den lange lige antenne, der stikker ud i toppen. Under antennen sidder palmens hjerte, som er eftertragtet til salater. Man må dog ikke tage det, for palmen dør, hvis man hiver hjertet ud. På træstammen lige under palmebladene sidder et grønt stykke. Det plukker man og tørrer til en plade, hvorefter det er vandtæt og kan bruges som tagplader. Under det grønne stykke vokser bær, som bruges til grisefoder. Træet er ideelt tømmer, fordi det ikke rådner eller bliver angrebet af termitter.
Den sjældne Bayahíbe Rose, Pereskia quisqueyana, vokser kun på sydøstkysten. Den sarte pinke sag blomstrer på en kaktus-busk. Den blev ved lov landets nationalblomst i 2011 og kan ses på pengesedlerne på 500 pesos.
Det afrikanske tulipantræ kan blive 15‑20 m højt og blomstrer med flotte orange tulipaner fra september til marts. Af andre blomstrende vækster kan nævnes: hibiscus, bougainvillea, jasmin, flamboyant, agaver, jacaranda, bregner, vandhyancinter, orkideer og papyrus.
Der er omkring 200 palmearter i landet. Den vigtigste er Kongepalmen - Palme Real, som er endemisk og blev brugt af indianerne til hytter og kanoer. Den er karakteristisk ved den lange lige antenne, der stikker ud i toppen. Under antennen sidder palmens hjerte, som er eftertragtet til salater. Man må dog ikke tage det, for palmen dør, hvis man hiver hjertet ud. På træstammen lige under palmebladene sidder et grønt stykke. Det plukker man og tørrer til en plade, hvorefter det er vandtæt og kan bruges som tagplader. Under det grønne stykke vokser bær, som bruges til grisefoder. Træet er ideelt tømmer, fordi det ikke rådner eller bliver angrebet af termitter.
Planter i Den Dominikanske Republik
Abebrødtræ, adansonia digitata, kaldetBaobab, kan blive 9 m i omkreds. Man kan næsten bo i det. De voksagtige hvide blomster bestøves af flagermus. Frugten kan spises. Man regner med, at en slave har bragt træet fra Afrika, fordi frøkapslerne blev brugt som amuletter.
Brødfrugt, artocarpus altilis blev indført af kaptajn Bligh fra Bounty (ham med mytteriet). Han hentede planten fra Fiji i 1787 og bragte den til Vestindien for at få billig og sund føde til slaverne. Da kaptajnen ville bruge vand til planterne i stedet for til mandskabet, opstod mytteriet. Et træ kan bære op til 800 af de store frugter, der kan tilberedes på 117 måder.
Kanel, cinnamomum, barken trækkes af unge træer, tørres og sælges som kanelstænger
Kapok, ceiba pentendra, endemisk træ, der var helligt for indianerne. Det giver naturfiber af frøhår, der stadig bruges som fyld i madrasser, møbler og til redningsbælter, for fibrene kan bære deres egen vægt 30-40 gange.
Knaldtræet, har pigge på stammen, og frugten eksploderer, når den tørrer ind, så det nærmest kan være farligt at stå tæt på. På engelsk hedder det sandbox, fordi de sprængte frugtskaller blev brugt som små beholdere til sand, som man havde på skrivebordet til at tørre blæk. Bladene kan lindre smerter.
Kokospalmen, cocus nucifera kommer fra Sydamerika og Afrika. Over alt på strandene skal man passe på faldende kokosnødder, selv de små gør ondt at få i hovedet. Palmen kan blive op til 30 m høj.
Kongepalmen, roystonea regia - er endemisk og blev brugt af indianerne til hytter og kanoer. Den har en lang ”antenne”, der vokser ud i toppen. Under den sidder palmens hjerte, som smager godt i salater, men palmen dør, hvis man hiver hjertet ud. På stammen sidder et grønt stykke, som efter tørring er vandtæt, derfor bruges det til tagplader, shingles. Under det grønne stykke vokser bær, som bruges til dyrefoder. Træet er godt tømmer, for det rådner ikke, og termitter angriber det ikke.
Mahogni, swietenia mahagoni, blev brugt af indianerne til både og byggeri. Træet var ideelt til møbler, dels er det smukt, dels er det så hårdt, at termitter ikke kan æde det.
Manchinell, det giftige træ er ofte afmærket med rød maling. Både de ovale grønne blade, grenene og træets frugter er giftige. Blot en dråbe saft vil fremkalde irritation på huden. Man bør heller ikke stille sig under træet for at søge ly fra regnen, for vand, der har været i kontakt med bladene, vil også irritere. Hvis man spiser det, kan man dø af det. Columbus kaldte det for dødsæbletræet.
Mangrove er en stedsegrøn skovtype, der vokser langs beskyttede kyster i troperne med rødderne i vand. De har uvurderlig betydning for bevarelsen af kyststrækningerne og fiskeriet. Deres tilstedeværelse er ofte et varsel om, at stedet er på vej til at ændre sig til regnskov.
Pokkenholt, guaiacum officinale, kaldet lignum vitae, er endemisk for Vestindien. Et stedsegrønt træ, der kan blive op til 17 m højt med en knudret stamme, ovale blade og blå blomster. Træet hører til det hårdeste i verden, og det tåler ild, derfor brugte man det ofte til byggeri. Udtræk af veddet mente man kunne kurere betændelse, gigt og syfilis.
Tamarind, tamarindus indica, en bælgplante fra Indien, som bliver op til 20 m højt. Blomsterne sidder i klaser. Frugten er en brun bælg med hård overflade. Inden i sidder et eller flere frø, som er omgivet af en mørkebrun, dejagtig masse, den spiselige del af frugten. Surt, men nærende, og blander man det op med sukker, får man en god eddike.
Terpentintræet, terebinthe, kan blive 12 m højt og er endemisk for Vestindien. Her kalder man det "Turist-træet", fordi stammens bark er rød og skaller. Blade bruges til naturmedicin, vedsaften kan stoppe blødninger, og harpiksen er god til lim. Det kaldes også Gumbo-limbo, gummi-lim.
Tulipantræ, liriodendron tulipifera kan blive 15‑20 m højt. Det blomstrer med flotte orange tulipaner fra september til marts.
Uformelle navne
Se, det var de formelle navne. Men i Caribien giver man træer og planter navne, der passer til træet og ligger på tungen. De caribiske navne fortæller om form og egenskab. En plante kan have op til 30 forskellige navne, for man har også forskellige navne fra ø til ø, ja, nærmest fra kvarter til kvarter.
Vi har en Touch-Me-Not, for den har små nåle, der borer sig ind i huden. Catch-And-Keep er et træ med lianer, der klæber sig fast til alt og alle. Stammen på et træ med pigge på stammen ligner næsten et rivejern, derfor kaldes den Monkey-Don’t-Climb, for det ville gøre temmelig ondt at forsøge. Jump-Up-And-Kiss-Me er den mest henrivende lilla blomst, som lukker bladene ved den mindste støj, så man skal være hurtig. Der er også en Nothing-Nut, for træet har en nød, man ikke kan bruge til noget. Mother-In-Laws-Tongue er ikke skarp her, men den laver til gengæld en vældig larm. Andre hedder Pink-Shower, Clashie-Melashie, Eyebright, Stinking-Toe eller Cock-A-Locka, og så kan man selv danne sig billeder..
Nogle planter har man tillagt medicinsk betydning, som de caribiske navn antyder: Pissy-bed-bush og Painkiller-bush,
Derudover vil man glæde sig over tropisk flora som frangipani plumeria obtusa. hvis hvide, røde, gule og lyserøde blomster bruges i de berømte blomsterkranse på Hawaii. Men dens naturlige voksested er her og i de tropiske mellemamerikanske regnskove. Desuden vil man nyde flamboyantens orangerøde blomster, bougainvilleaen i alle farver og hibiscus langs strandene. Dertil 49 arter orkideer, der dukker op fra alle sprækker i skoven. I ørkenområderne vokser alle former for kaktus.
Af tropiske frugter er der især om sommeren rigeligt med mango, som dyrkes med stor lidenskab. Der dyrkes også lidt ananas og bananer.
Brødfrugt, artocarpus altilis blev indført af kaptajn Bligh fra Bounty (ham med mytteriet). Han hentede planten fra Fiji i 1787 og bragte den til Vestindien for at få billig og sund føde til slaverne. Da kaptajnen ville bruge vand til planterne i stedet for til mandskabet, opstod mytteriet. Et træ kan bære op til 800 af de store frugter, der kan tilberedes på 117 måder.
Kanel, cinnamomum, barken trækkes af unge træer, tørres og sælges som kanelstænger
Kapok, ceiba pentendra, endemisk træ, der var helligt for indianerne. Det giver naturfiber af frøhår, der stadig bruges som fyld i madrasser, møbler og til redningsbælter, for fibrene kan bære deres egen vægt 30-40 gange.
Knaldtræet, har pigge på stammen, og frugten eksploderer, når den tørrer ind, så det nærmest kan være farligt at stå tæt på. På engelsk hedder det sandbox, fordi de sprængte frugtskaller blev brugt som små beholdere til sand, som man havde på skrivebordet til at tørre blæk. Bladene kan lindre smerter.
Kokospalmen, cocus nucifera kommer fra Sydamerika og Afrika. Over alt på strandene skal man passe på faldende kokosnødder, selv de små gør ondt at få i hovedet. Palmen kan blive op til 30 m høj.
Kongepalmen, roystonea regia - er endemisk og blev brugt af indianerne til hytter og kanoer. Den har en lang ”antenne”, der vokser ud i toppen. Under den sidder palmens hjerte, som smager godt i salater, men palmen dør, hvis man hiver hjertet ud. På stammen sidder et grønt stykke, som efter tørring er vandtæt, derfor bruges det til tagplader, shingles. Under det grønne stykke vokser bær, som bruges til dyrefoder. Træet er godt tømmer, for det rådner ikke, og termitter angriber det ikke.
Mahogni, swietenia mahagoni, blev brugt af indianerne til både og byggeri. Træet var ideelt til møbler, dels er det smukt, dels er det så hårdt, at termitter ikke kan æde det.
Manchinell, det giftige træ er ofte afmærket med rød maling. Både de ovale grønne blade, grenene og træets frugter er giftige. Blot en dråbe saft vil fremkalde irritation på huden. Man bør heller ikke stille sig under træet for at søge ly fra regnen, for vand, der har været i kontakt med bladene, vil også irritere. Hvis man spiser det, kan man dø af det. Columbus kaldte det for dødsæbletræet.
Mangrove er en stedsegrøn skovtype, der vokser langs beskyttede kyster i troperne med rødderne i vand. De har uvurderlig betydning for bevarelsen af kyststrækningerne og fiskeriet. Deres tilstedeværelse er ofte et varsel om, at stedet er på vej til at ændre sig til regnskov.
Pokkenholt, guaiacum officinale, kaldet lignum vitae, er endemisk for Vestindien. Et stedsegrønt træ, der kan blive op til 17 m højt med en knudret stamme, ovale blade og blå blomster. Træet hører til det hårdeste i verden, og det tåler ild, derfor brugte man det ofte til byggeri. Udtræk af veddet mente man kunne kurere betændelse, gigt og syfilis.
Tamarind, tamarindus indica, en bælgplante fra Indien, som bliver op til 20 m højt. Blomsterne sidder i klaser. Frugten er en brun bælg med hård overflade. Inden i sidder et eller flere frø, som er omgivet af en mørkebrun, dejagtig masse, den spiselige del af frugten. Surt, men nærende, og blander man det op med sukker, får man en god eddike.
Terpentintræet, terebinthe, kan blive 12 m højt og er endemisk for Vestindien. Her kalder man det "Turist-træet", fordi stammens bark er rød og skaller. Blade bruges til naturmedicin, vedsaften kan stoppe blødninger, og harpiksen er god til lim. Det kaldes også Gumbo-limbo, gummi-lim.
Tulipantræ, liriodendron tulipifera kan blive 15‑20 m højt. Det blomstrer med flotte orange tulipaner fra september til marts.
Uformelle navne
Se, det var de formelle navne. Men i Caribien giver man træer og planter navne, der passer til træet og ligger på tungen. De caribiske navne fortæller om form og egenskab. En plante kan have op til 30 forskellige navne, for man har også forskellige navne fra ø til ø, ja, nærmest fra kvarter til kvarter.
Vi har en Touch-Me-Not, for den har små nåle, der borer sig ind i huden. Catch-And-Keep er et træ med lianer, der klæber sig fast til alt og alle. Stammen på et træ med pigge på stammen ligner næsten et rivejern, derfor kaldes den Monkey-Don’t-Climb, for det ville gøre temmelig ondt at forsøge. Jump-Up-And-Kiss-Me er den mest henrivende lilla blomst, som lukker bladene ved den mindste støj, så man skal være hurtig. Der er også en Nothing-Nut, for træet har en nød, man ikke kan bruge til noget. Mother-In-Laws-Tongue er ikke skarp her, men den laver til gengæld en vældig larm. Andre hedder Pink-Shower, Clashie-Melashie, Eyebright, Stinking-Toe eller Cock-A-Locka, og så kan man selv danne sig billeder..
Nogle planter har man tillagt medicinsk betydning, som de caribiske navn antyder: Pissy-bed-bush og Painkiller-bush,
Derudover vil man glæde sig over tropisk flora som frangipani plumeria obtusa. hvis hvide, røde, gule og lyserøde blomster bruges i de berømte blomsterkranse på Hawaii. Men dens naturlige voksested er her og i de tropiske mellemamerikanske regnskove. Desuden vil man nyde flamboyantens orangerøde blomster, bougainvilleaen i alle farver og hibiscus langs strandene. Dertil 49 arter orkideer, der dukker op fra alle sprækker i skoven. I ørkenområderne vokser alle former for kaktus.
Af tropiske frugter er der især om sommeren rigeligt med mango, som dyrkes med stor lidenskab. Der dyrkes også lidt ananas og bananer.
